Gode råd!

Det er Relativt nemt at lære at Windsurfe men svært at mestre. Dog er det meget let at komme igang og lære de vigtigste grundlelemter i sporten. En ting er dog en forudsætning for at komme let igang.

De ydre rammer skal passe til dit niveau!

Langt det vigtigste for at komme igang er at få den rette  instruktion fra starten af. Herved ungår man uvaner og lærer at økonomisere med kræfterne. Og ligesom al anden vandsport så er Windsurfing ikke ufarligt. Derfor er det naturligvis også vigtigt at lære hvordan man opfører sig ude på vandet i ekstreme men og rolige forhold.

Nej! at købe et gammelt billigt bræt i den Blå avis er nok ikke en god ide.

Eller rettere sagt det er ikke en god ide at starte med at gøre det. Ældre udstyr som regel meget svært at lære at windsurfe med. Surfindustrien har ændret sig meget de seneste 15 år og et windsurfbræt og sejl er idag meget anderledes end det var i 80'erne og 90'erne. Dermed ikke sagt at det ikke kan bruges. For den øvede kan det sagtens bruges. Det er bare svært at starte med.

En gammel rig (sejl, bom og mast) er som regel tung og løs i sejlet. Hvilket gør at det er meget svært at manøvrere med og man bliver hurtigt træt af at står og trække en tung klud op af vandet.  Nye rigge er lette og reagerer hurtigt på sejleren manøvrer. Desuden optager det meget lidt vand når det ligger i vandet. Som gør det rimeligt let at få det op igen med den rette teknik.

Endnu værre står det faktisk til med surfbrætterne. Gamle surfbræt en lavet af glasfiber som gør dem tunge - som igen gør dem langsomme og svære at dreje. I 90'erne og 80'erne var designtrenden at bræt skulle være lange og smalle, typisk målte man brættet på dets længde. Det gør desværre for begynderen at man får træstamme effekten. Det vil sige at brættet bliver meget ustabilt og meget meget let tipper over, specielt nårman skal trække sejlet op af vandet.

Nye bræt er derimod brede. Og de bliver som regel målt i deres liter størrelse (hvor meget opdrift de har). De er meget stabile at sejle med, lette både at sejle på og transportere. Har et skridsikkert dæk så man ikke skøjter rundt på det når det blir vådt. Og tipper ikke når man haler sejlet op af vandet...

Til nybegynderens held så har surfklubben MASSER af nyt eller nyere udstyr. Som er gratis at låne for medlemmer og som er meget let at komme godt igang på. 


iTouch'ed